Egen import direkte fra producenterne
Egen import direkte fra producenterne
Indkøbskurv 0
Description of Image

Casa Balaguer

El Telar - Rødvin

Husk kun 159 kr ved seks flasker. Spar hele 720  kr. 
El Telar er topvinen fra Casa Balaguer. El Telar betyder væven, hvilket skal minde om familiens rødder i tekstilbranchen. Vinen dyrkes på en lille enkeltmark, hvor mere end 70 år gamle vinstokke af Monastrell giver et så lavt udbytte som 1 kg. druer pr. vinstok. Sammen med den kalkholdige og stenede jordbund giver det meget koncentrerede og komplekse vine.

Vinen passer godt til vores allerbedste måltider. Den kan med sin kraft og finesse fint matche de bedste kødretter, tapasretter og gode kraftige oste.

Smagsnoter:
Farven er smuk, næsten blæksort kirsebærfarvet. Den fylder i munden med smagen af sorte frugter. Mineralrig med masser af krydderier i næsen, og er meget velafbalanceret og blød på tungen.

Masser af krop og fylder godt i munden med udviklede sødlige tanniner og en langvarig afslutning med masser af nuancer.

Det er topvin, som giver max. valuta for pengene, og slår selv meget dyrere vine på smag og kvalitet.

Dyrkning:
Håndhøstet i små kasser, med efterfølgende meget streng sortering på vingården.

Druer
100 % Monastrell

Vinifikation:
Druerne opblødes og gæres ved lav temperatur med skind og kerner i 21 dage. Derefter lagres vinen min. 18 måneder på franske egetræsfade og min. 12 måneder på flaske.

Alkohol:
15,5 %

STAY UP TO DATE

Submit your email to get updates on products and special promotions.